Workshops

Noget af det bedste er at give min viden videre; at inspirere jer til at se jeres arbejde fra nye vinkler, finde jeres ideer andre steder og ikke mindst at blive endnu bedre til at kommunikere med jeres målgrupper og kunder. Jeg har gennem årene afholdt et hav af workshops, kurser og oplæg, der har givet deltagerne et tiltrængt spark i målgruppeforståelsen og åbnet deres øjne for, hvad selv bare en smule kreativ kærlighed kan gøre ved deres ord.

Frisk luft til fastgroede hjerner

Hyr mig til en dag – eller bare et par timer – hvor jeg viser jer, hvad der er muligt med et andet blik på målgruppen og et sprog, der er rettet mod dem, I gerne vil nå.

Med udgangspunkt i en overraskende cocktail af Oprah, Søren Kierkegaard og Barack Obama taler vi om, hvordan ord og sprog har magt til mere, end I måske lige ved. Jeg supplerer med tankevækkende øvelser og brugbare huskelister, der flytter jer som team og gør jeres brand endnu tydeligere i jeres tekster.

Trænger jeres SoMe-team til nogle konkrete skrivetricks til at løfte de korte tekstformater, har jeres kommunikationsteam nogle helt særlige udfordringer med målgrupperne – eller vil I gerne have en workshop, der tager specifikt udgangspunkt i jeres egne platforme og produkter, holder jeg naturligvis gerne et skræddersyet oplæg for jer.

Uanset format eller vinkel er der helt sikkert garanti for masser af aha-øjeblikke, inspiration, gode ideer og frisk luft til fastgroede hjerner.

Eksempler på workshops og oplæg

Anbefalinger